Mande Terapigruppe

 

Sparring og psykoterapi

Kim M. Deichmann Psykolog

Mande terapigruppe

 

Kom og oplev, del og fordyb dig i et fællesskab med 5 andre mænd,

ca 2 timer pr. gang…

At vi er flere mænd i et fælles felt om indsigt og bevægelse, skaber en anderledes stærk og støttende dynamik.

 

Gruppen vil handle meget om selvindsigt, selvforståelse og selvudvikling. Og vi vil sammen dykke ned i alle dagligdagens temaer som hvad jeg ønsker mig af livet, af mig selv, parforhold, hvad løfter mig, giver energi, hvad er svært, mine forsvarsmekanismer, seksualitet, mine mest almindelige undvigemanøvre, grænser, min vrede og kraft, styrkeområder, personlige udfordringer og vanskeligheder, humor, tro, familien, livet, mine helt personlige værdier...

Mandegruppen er et meget trygt og acceptfyldt rum for deling og selvopdagelse. Der vil bla. blive givet forskellige værktøjer til at komme i en meget tættere kontakt med den mand du er, eller den som du måske ønsker at være eller måske den mand som er ved at træde frem på en ny måde…

Et gennemgående værktøj der vil blive trænet igen og igen, er at være centreret; det at være inde i sig selv, mærke sig selv, mærke sin krop og via denne tilstedeværelse have langt lettere ved at navigere og mestre øjeblikkets følelser, tanker, sansninger og beslutninger…

 

Det bliver sjovt, dybt, trygt, overraskende, forløsende.....

Og jeg glæder mig til at vi ses

Kontakt mig endelig for at høre mere!

 

Obs! henvisning fra egen læge kan bruges.

 

Copyright © All Rights Reserved, Kim M, Deichmann