KIM M. DEICHMANN PSYKOLOG

HENVISNING & LINKS

Med henvisning fra lægen får du tilskud fra den offentlige sygesikring ved

• røveri-, volds- og voldtægtsofre
• trafik- og ulykkesofre
• pårørende til alvorligt psykisk syge personer
• personer ramt af en alvorligt invaliderende sygdom
• ​pårørende til personer, der er ramt af en alvorligt invaliderende sygdom
• pårørende ved dødsfald
• personer, der har forsøgt selvmord
• kvinder, der får foretaget provokeret abort efter 12. graviditetsuge
• personer, der inden de fyldte 18 år har været ofre for incest eller andre seksuelle overgreb
• personer med let til moderat depression og på henvisningstidspunktet er i aldersgruppen 18 år og opefter
• personer med let til moderat angst, herunder let til moderat OCD, og på henvisningstidspunktet er i aldersgruppen 18 år og opefter

Gratis psykologhjælp til unge mellem 18 og 24

Unge mellem 18 og 24 år er berettiget til gratis psykologhjælp for angst og depression.

Børn og unge under 18

Børn og unge under 18 år er også berettiget til psykologhjælp efter praksisoverenskomsten. Dog ikke ved kategori 10 og 11, angst og depression.

Henvisningen

Du skal have en skriftlig henvisning fra din egen læge. Henvisningen skal være udstedt senest 12 måneder efter den begivenhed, der er årsag til henvisningen, undtagen seksuelle overgreb og incest før det 18. år.

Hvis du er udsat for flere hændelser, giver hver hændelse mulighed for tilskud til psykologbehandling efter samme retningslinjer.

En henvisning giver ret til max. 12 samtaler, dog kan let til moderat depressive og angste opnå op til 2 x 12 samtaler

sundhed.dk

fortrolighed og personoplysninger

Tavshedspligt og Journalpligt
Jeg har tavshedspligt i forhold til det, du fortæller under samtalerne.

Det er lovpligtigt, at jeg noterer og opbevarer og oplysninger om dig, og det vi taler om.

Hvilke oplysninger? Jeg noterer og gemmer især oplysninger om sociale og helbredsmæssige forhold, som har betydning for vurdering og behandling. De nærmere regler findes i autorisationslovens kapitel 6 og journalbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 1090 af 28. juli 2016 om autoriserede sundhedspersoners patientjournaler).

Udover de sociale og helbredsoplysninger jeg selv noterer om dig, kan jeg modtage helbredsoplysninger om dig fra andre, f.eks. din sundhedsforsikring, eller læge. Oplysningerne anvendes til brug for god samtale eller behandling og de administrative funktioner, der er forbundet hermed.

Jeg kan også registrere andre oplysninger om dig til brug for afregningsformål. Disse oplysninger noteres med hjemmel i databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra b og f [indtil 25. maj 2018: persondatalovens § 6, stk. 1, nr. 2 og nr. 7]. Jeg har pligt til at opbevare dine helbredsmæssige og andre følsomme oplysninger sikkert og fortroligt.

Videregivelse af oplysninger
Videregivelse af helbredsoplysninger og andre personfølsomme oplysninger må som udgangspunkt kun ske med dit samtykke. I særlige tilfælde kan der efter reglerne i sundhedsloven ske videregivelse uden samtykke. Det vil typisk være til andre sundhedspersoner, f.eks. din egen læge. De nærmere regler herom findes i sundhedslovens kapitel 9.

De oplysninger, jeg har registreret til brug for afregningsformål, udveksles med betalingsformidlere i det omfang, det er nødvendigt for at gennemføre betalingerne og for revision. Hvis din behandling helt eller delvist betales af andre end dig selv, f.eks. af din kommune, eller et forsikringsselskab, er jeg også nødt til at videregive oplysninger om behandlingen til den, der betaler. Jeg aftaler så vidt muligt indholdet heraf med dig. Ved manglende betaling sendes udestående til inkasso.

Oplysningspligt og underretningspligt

Hvis der er alvorlig risiko for alvorlig skade på dig selv eller andre, har jeg oplysningspligt - for at forebygge skaden. Hvis der er alvorlig mistanke om, at et barns udviklingsbetingelser er i fare, har jeg underretningspligt.

Hvor længe opbevares oplysningerne?
Din journal opbevares i det tidsrum, der er fastlagt af Styrelsen for Patientsikkerhed. Det gældende tidsrum er 5 år fra det seneste notat i journalen, jævnfør journalbekendtgørelsens § 15, stk. 2. I særlige tilfælde kan journalen opbevares længere. Oplysninger til brug for afregningsformål opbevares så længe, det er nødvendigt af hensyn til afregning og bogføring.

Dine rettigheder vedrørende oplysningerne
Du kan få indsigt i hvilke oplysninger, jeg har registeret om dig, ved at kontakte mig. Efter autorisationslovens § 24 må vi ikke slette eller rette oplysninger i din journal, men hvis du mener, at der er fejl i journalen, kan du bede om, at der laves en tilføjelse. For oplysninger, der ikke er omfattet af patientjournalen, har du har ret til at få rettet eller slettet ukorrekte oplysninger.

Hvis du er utilfreds med, hvordan jeg håndterer oplysninger om dig, vil jeg selvfølgelig gerne vide det, og om muligt ændre det, du er utilfreds med. Derudover kan klager over min behandling af dine personoplysninger indgives til Datatilsynet, Borgergade 28, 5. sal, 1300 København K. Du kan finde nærmere oplysninger om Datatilsynet på www.datatilsynet.dk

Tilsyn med reglerne i sundhedslovgivningen føres af Styrelsen for Patientsikkerhed. Du kan findes styrelsens kontaktoplysninger på www.stps.dk

Utilsigtedde hændelser - Styrelse for patientsikkerhed

Når noget går galt i sundhedsvæsenet, taler man om en utilsigtet hændelse. En utilsigtet hændelse er en begivenhed, som medfører skade eller risiko for skade.

Hændelsen er utilsigtet, fordi de sundhedspersoner, der er involveret, ikke har til hensigt at skade andre.

Utilsigtede hændelser kan ske, hvis der fx er mangler i sikkerhedssystemer, problemer med teknisk udstyr og apparatur, uhensigtsmæssige forhold i tilrettelæggelse af arbejdet, misforståelser eller tab af information. 

Eksempler på utilsigtede hændelser i psykologpraksis er psykotisk anfald under behandling, selvmord/selvmordsforsøg i ventetid på behandling, forværring af klients tilstand pga. fejlvurdering, overset somatisk sygdom, mangelfuld kommunikation med øvrigt sundhedsvæsen/praktiserende læge m.m. 

Psykologen er forpligtet til at rapportere utilsigtede hændelser, som psykologen selv er impliceret i og hændelser, som psykologen får kendskab til, er sket hos andre sundhedspersoner.

Hændelser rapporteres af psykolog, klient el. pårørende på
https://stps.dk

Klager

Hvis en klient ønsker at klage over den sundhedsfaglige behandling, skal klagen indbringes til Styrelsen for Patientklager.

Klager kan også fremsættes for Psykolognævnet, som er tilsynsmyndighed for autoriserede psykologer, og som vurderer, om en psykolog har udført sit arbejde med omhu, samvittighedsfuldhed og uhildethed, jf. Lov om psykologer.

Såfremt en klient ønsker at klage over forhold vedrørende praksisoverenskomsten (POK), kan klienten henvende sig direkte til den region, hvor psykologen har sin praksis. Klagen behandles i det regionale samarbejdsudvalg. Sagens parter kan anke afgørelsen til Landssamarbejdsudvalget.

Psykologen medvirker aktivt til udredning af klagesager. I forbindelse med en klagesag er psykologen forpligtet til at afgive fuld oplysning om alle forhold vedrørende klagen til regionernes samarbejdsudvalg og Landssamarbejdsudvalget. Psykologen iværksætter handlinger til forbedringer af kvaliteten på baggrund heraf, hvis det er relevant.